Etape 2, lyse boliger med skøn udsigt
Denne del af Havnehusene ligger lige ud til Stjernepladsen, der bliver hjertet i den nye bydel med mulighed for masser af liv, caféer og restauranter.
De 95 lejeboliger er lyse og venlige med hvide vægge og lofter samt flotte parkettrægulve, så du nemt kan sætte dit eget personlige præg. Boligerne er desuden udstyret med både køle/fryseskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
Derudover har de fleste boliger et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier og franske altaner. Fra de øverste af boligerne kan du nyde en fuld panoramaudsigt over fjorden, mens andre har udsigt til Musikkens Hus, Stjernepladsen, Østre Havnebassin eller Aalborgs smukke tage.
Alle beboere har adgang til de to skønne tagterrasser på 4. og 7. etage, der er indrettet med små hyggekroge. Her kan du nyde solen fra morgen til aften – og ikke mindst være i læ for vinden ude fra fjorden.
Boligerne fås som 1-4-værelses på 48-98 m2 og passer både til studerende, par og familier, der drømmer om at bo tæt på både vandet og byens puls.