HYGGELIGT GÅRDMILJØ
ETAGEBYGNING MED GYLDENT LYSINDFALD

Havnehusene består af to separate bygninger på syv og ni etager, der tilsammen danner et V. Den arkitektoniske stil smelter sammen med omgivelserne i det tidligere havneområde, der er præget af de gamle pakhuse og nye bygninger inspireret af de høje kornsiloer, der ragede op i området for blot få år siden.

 

På ydersiden af bygningerne er facaden beklædt med rødt teglværk, mens indersiden er holdt i betonelementer, hvilket skaber et spændende spil. Bygningerne er desuden designet med runde hjørner for at give byggeriet et blødere udtryk og skabe en mere intim stemning. Altangangene på indersiden forbinder de to bygninger, så byggeriet fremstår som ét og giver samtidig små solrige opholdssteder og et gyldent lys fra syd til alle lejligheder.

I midten af V’et er et lille hyggeligt gårdmiljø, hvor du kan nyde solen. Gården er indrettet med små træer og bænke, hvor du kan sidde og læse, drikke en kop kaffe eller hyggesnakke i solen. Den ligger en halv etage over gadeplan, så du får en følelse af privatliv, samtidig med at du er en del af gadelivet.

 

Har du bil, får du også let adgang til parkering, da der i forbindelse med byggeriet bliver anlagt et stort P-hus.

DEAS_v2